Når bilindustrien konstruerer biler, bruger de crashtest-dukker, der er baseret på mænds fysik. Det betaler kvinder en høj pris for, hvis de involveres i en ulykke. Sådan lyder anklagen i en omdiskuteret bog. Biler skal naturligvis være lige sikre for alle, så i Motor 1/2023 går vi i dybden med emnet.
Vi skyder også et helt vildt bil-år i gang, hvor det kommer til at vælte ind med nye modeller. Motors testhold får travlt, for aldrig før er der kommet så mange nye biler på markedet. Skal du købe bil i årets løb, så tjek først, om en ny generation eller et facelift af din drømmebil er på vej.
Som et af de sidste mærker står verdens største bilproducent, Toyota, nu også på den elektriske bølge. Elbil-debuten bZ4X kommer dog ikke helt godt fra start, kan vores stortest afsløre. Læs testen, før du køber bilen.
Og så taler vi med en ung og en ældre bilist, der begge er blevet lidt rustne bag rattet, fordi de har langtidsparkeret kørekortet. Nu kører det for dem igen, og det har givet dem bedre livskvalitet. Men hvordan kommer man op på hesten igen?
Vi har samlet alt det gode fra FDM i én app. Her finder du bilnyheder, Motor som e-magasin og podcasten Frigear. Hent FDM-Motor-appen i App Store eller Google Play.
Magasinet omdeles fra mandag d. 23. januar, og fra samme dag kan du læse Motors e-magasin på nettet eller i vores nye app. Her finder du også et arkiv, så du kan genlæse tidligere artikler og test. Husk, at du skal være logget ind som medlem.
Elsker du klassiske biler? Læs om FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, og bestil abonnement her
Få mest muligt ud af dit FDM-medlemskab – se her, hvilke tilbud, rabatter og oplevelser du kan få som medlem af FDM
Læs flere bilnyheder og gode tips til bilister på FDM.dk. 2023-01-23T08:00:27Z dg43tfdfdgfd