Når du siger “Need for Speed“, tænker mange filmfans på Top Gun, mens gamere nok automatisk går på sirener, skarpe sving og ikoniske, tunede biler.
Nu tager EA og Criterion Games det til et nyt niveau i Need for Speed Unbound Vol. 9, hvor motorcykler for første gang gør deres entré i serien, med ingen ringere end BMW som frontløber.
BMW S 1000 RR 2019 er den første motorcykel i Need for Speeds 30-årige historie, og det er ikke uden grund, at det sker netop nu. Den tohjulede kraftmaskine skulle være perfekt til det intense gameplay i “Lockdown”-moden, som kombinerer PvPvE-action med højoktan-drama.
For bilentusiasterne er der selvfølgelig også godbidder: Den ikoniske BMW M3 GTR ’05 gør sit længe ventede comeback. M3’eren, der i sin tid blev synonymt med “Most Wanted”, er nu tilgængelig i hele tre varianter.
BMW har endda bragt bilen ud i den virkelige verden ved at pakke en M3 GTR ind i dens karakteristiske digitale design, for at udstille den på BMW Welt i München fra 27. november til 7. januar 2025.
Need for Speed-serien fylder i år 30, og introduktionen af motorcykler markerer en ny retning for franchisen. Den dedikerede fanbase får nu mulighed for at udvide deres horisont og opleve en helt ny dimension i deres digitale køreture. Og med rabatter på op til 80% på spillet, er det svært at finde en bedre anledning til at hoppe på dette hurtige tog – eller skal vi sige motorcykel?
Så hvad bliver det? Den velkendte brølen fra en M3-motor, eller den hæsblæsende susen af en BMW S 1000 RR? Én ting er sikkert – Need for Speed Unbound er klar til at give dig endnu et skud fartglæde.
2024-11-27T09:19:54Z