RANGE ROVER EKSPLODERER: FORMENTLIG KRYSANTEMUMBOMBE

En bil er blevet totalsmadret i en eksplosion, som 'formentlig' skyldes en krysantemumbombe.

Det udtaler Københavns Vestegns Politi til TV 2 Kosmopol.

Bilen, en firhjulstrækker af mærket Range Rover, stod i Vallensbæk, da den natten til mandag brød i brand under 'eksplosionslignende forhold'.

»Konklusionen på de foreløbige undersøgelser er, at der formentlig er tale om en krysantemumbombe – noget ulovligt fyrværkeri,« siger vagtchef David Borchersen til TV 2 Kosmopol.

Et billede hos mediet viser, at kun bilens undervogn og dæk samt noget af motoren står tilbage – resten er mere eller mindre sprængt væk.

2025-01-13T16:58:19Z