SMUGKIK På BMW’S AVANCEREDE EL-SUV

Her er endnu et blik ind i BMW’s fuldelektriske fremtid.

Med afsløringen af Neu Klasse X har BMW nu vist to af de centrale modeller i den kommende, elektriske Neu Klasse-familie. Den første var sedanen, og her ses så SUV’en, som i konceptform kaldes Vision Neue Klasse X.

Mens sedanen bliver til 3-serie eller i3 (BMW har ikke sagt om det lille ’i’ bliver bibeholdt), er X-modellen en ret virkelighedsnær varsling af den næste X3/iX3.

BMW’s el-SUV bliver en direkte konkurrent til Audis nye Q6,, som når at få lidt over et års forspring. Den skal også dyste mod Mercedes-Benz EQE SUV og Volvos kommende EX60.

Ren elbil-platform med 800 volt

Designet på BMW’s SUV er langt fra en kopi af sedanens, bl.a. er BMW-nyrerne noget anderledes. De er i øvrigt belyse, som det allerede i dag er tilfældet med nogle BMW-modeller.

Mens stort set alle BMW’s elbiler hidtil har været baseret på en ’multienergi’-platform, tager BMW et stort skridt frem med Neue Klasse-modellerne som udelukkende er udviklet til batteridrift. Og sådan vil det være med alle kommende modeller og platforme.

Neue Klasse-biler får sjette generation af BMW’s eDrive-teknologi, som skulle være mere effektiv end de hidtidige.

Lover faststof-batterier

Ud over forbedrede elektriske drivlinjer kan de bemærkelsesværdigt kombineres med faststof-batterier (solid state), der har 20 procent højere energitæthed end de nuværende batterier.

BMW siger ikke, hvornår disse faststofbatterier er klar.

Elsystemet arbejder med den høje 800-voltspænding, som vil reducere opladningstiden med op til 30 pct. Også rækkevidden øges med 30 pct.

Klar i 2025

X-modellen går i produktion i 2025, samme år som sedanen. Men selv om sedan-modellen blev vist først, vil SUV’en ifølge Motors oplysninger blive lanceret først.

Både Neue Klasse sedan og SUV ventes klar til kunder i anden halvdel af 2025. Derefter forventes mindst yderligere seks modeller/varianter at være klar inden for 24 måneder efter første markedslancering.

 

Vil du vide, hvornår nye elbiler lanceres?

Se den omfattende liste over nye elbilers ankomst til Danmark. Opdateres løbende.

Nye elbiler i 2024 og 2025

Læs flere bilnyheder og gode tips til bilister på FDM.dk.

2024-03-21T12:09:08Z dg43tfdfdgfd