ADVARER DANSKERNE: DETTE BøR DU ALDRIG HAVE På I BILEN OM SOMMEREN

I Tyskland udstedes bøder for at køre bil med klipklapper, træsko og andet løstsiddende til fusbasserne.

Og det mener flere såmænd bør være universelt.

Det er nemlig ikke mere end få år siden, at en 60-årige kvinde kørte direkte ind i et hus i Alslev ved Varde.

Problemet for kvinden, som ikke kom slemt til skade, var, at hun var iført sandaler.

Uheldigvis havde den ene sat sig fast mellem speederen og bremsen, og hun bragede derfor ind i husmuren, der blev trykket flere centimeter ind.

Netop derfor udsendes nu en advarsel.

Kan sætte sig fast

For selvom klipklapper er behagelige i sommervarmen, kan de udgøre en risiko i bilen - simpelthen fordi de kan sætte sig fast.

Det har pressechefen for den norske forbrugerorganisation NAF tidligere fortalt til Dagbladets DinSide, skriver B.T.

"Klipklapper og løse sandaler kan sætte sig fast i gulvmåtterne og skabe farlige situationer, når man sidder bag rattet," kommer det fra pressechef Ingunn Handagard til mediet.

Både korte og lange ture

Og hvis man tror, at man nemt lige kan hoppe i sine klipklapper og køre ned til det nærmeste supermarked, så skal man tro om igen.

Pressechefens råd gælder nemlig både de korte og længere ture: 

"I det øjeblik man skal reagere hurtigt, skal skoen kunne følge med fra speeder til bremse. Når du kører, skal du have sko på, der sidder godt fast om foden og sikrer, at du ikke mister kontakten til pedalerne," fortalte hun. 

På NAFs hjemmeside bliver gode køresko beskrevet som flade med en elastisk sål, og som sidder tæt rundt om foden. 

Læs også

Vigtige huskeregler: Sådan skal du forsikre forskellige slags cykler

Anslås, at 300.000 danskere investerer i det: Men mange har ikke styr på skattereglerne

Du kan godt klage uden kvittering: 5 ting, du skal vide om reklamationsretten i Danmark

2024-07-21T04:36:30Z dg43tfdfdgfd