I DAG SKER DET: HER KAN DU FYLDE DIN BIL FOR 0 KRONER

Der er god karma i elkablerne i Norlys’ ladepark på Drejebænken 10 ved Odense i dag.

For at markere den officielle indvielse af Norlys’ første ladepark, vil det fra klokken 12 og et døgn frem være muligt at lade for 0 kroner på Drejebænken og for blot 1 krone per kWh på Norlys’ øvrige 125 lynladepunkter ved betaling med appen Norlys Opladning, med Norlys ladebrik eller med kreditkort ved standeren.

Sådanskriver Norlys selv i en pressemeddelelse.

Læs også

Rygter om utroskab har svirret: Nu reagerer Janni Ree

Mascha Vang forguder små 'tissemænd'

"I dag er en milepæl for Norlys og et afgørende skridt i vores bestræbelser på at udbygge og udvikle et offentligt ladenetværk, der rent faktisk er landsdækkende og giver alle danskere optimale muligheder for at skifte til en elbil. Det skal selvfølgelig markeres, og derfor skruer vi helt ned for priserne i dag", siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.

Ladeparken er den første ladepark fra Norlys, og 14 nye ladeparker er allerede på vej.

Det er tegnestuen ADEPT, som i et tæt samarbejde med Norlys står bag formgivningen af Norlys’ ladeparker.

Ladeparker med ladeglæde

De elbilister, der fremadrettet lader under det røde Norlys-logo, kan se frem til at sætte lighedstegn mellem ladepause og kvalitetstid. Samtlige ladeparker får nemlig et grønt område, hvor benene kan strækkes, adgang til toiletfaciliteter og muligheder for et varierende udvalg af snacks, mad og drikke i samarbejde med nogle af Danmarks mest populære brands.

Derudover får ladeparkerne aktiviteter målrettet børnene på bagsædet tæt ved ladestanderen. De er udviklet af Experimentarium, der også har designet oplevelsesuniverser skræddersyet til de fysiske rammer på fem af de 15 ladeparker.

"Vi vil skabe ladeglæde ved at tilbyde mere end blot strøm. Vores ladeparker skal gøre ventetiden til en oplevelse, der beriger, uddanner og underholder. Vores vision er, at hver opladning ikke kun giver energi til bilen men også til bilisten", siger Ellen Trolle.

Du kan hurtigt finde et overblik over Norlys’ offentlige lynladepunkter med appen Norlys Opladning. Her skal du blot filtrere på opladningshastigheder over 100 kW og Norlys som operatør, hvorefter du så vil blive anvist den nærmeste.

Læs også

Trist nyt til alle de danskere, der kører i en benzinbil

Mette Frederiksen siger fra: Deler private beskeder

2024-04-22T05:27:37Z dg43tfdfdgfd